Jeg er en stor fan af den amerikanske sex- og parforholdsterapeut Esther Perel, som er kendt for sine meget vitale foredrag og bøger om, hvordan man holder liv i begæret i lange parforhold.
”Den spontane lyst falder ikke lige ned fra himlen kl. 23.30 efter at madpakkerne er smurt og vaske tøjet er lagt sammen”, siger hun. Og det ved vi jo godt, men hvad skal vi så gøre i stedet for?
Ja, det er der flere bud på, også fra rigtig mange andre danske sexologer. Både til par i krise og til par om virkelig elsker hinanden og har et godt og trygt parforhold.
Det trygge parforhold er ikke nogen garant for et godt sexliv
Men i modsætning til hvad de fleste tror, så er det trygge parforhold slet ikke en garant for et sprudlende sexliv. Nærmest tværtimod, siger Esther Perel.
Den almindelige forestilling om, at bare vi er tæt på hinanden, snakker godt sammen og deler et godt liv med eller uden børn, så følger erotikken automatisk med, holder nemlig ikke. De fleste tænder derimod på det nye, på forandring, eventyr og det forbudte. Begæret bliver med andre ord kvalt i trygheden.
Begær kræver en vis afstand, for hvordan kan du begære det, som du allerede har, siger Perel. Hun henviser her til sin egen research, hvor hun har interviewet par i hele verden. De adspurgte par svarer stort set det samme, når de bliver spurgt om, hvornår de føler sig mest tiltrukket af deres partner:
Det er når de savner den anden, når partneren er væk eller på ferie, og når de i fantasien begynder at forestille sig sammen med den anden igen. Forventningen og længslen efter den anden er en vigtig drivkraft. Eller når de ser den anden på afstand, f.eks. til et selskab, hvor de får øje på den anden med nye øjne. Når de ser den anden være genstand for andres opmærksomhed. Andre igen fortæller, at de føler sig mest tiltrukket, når de bliver overraskede eller griner sammen med den anden. Når partneren gør noget overraskende eller noget nyt. Når han eller hun pludselig ser anderledes ud eller viser en ny side af sig selv.
Giv slip
Det nye i længerevarende og måske alt for trygge parforhold kan være at give slip. At åbne dørene så at sige for at puste ny energi og livfuldhed ind i forholdet. Jeg tænker ikke i utroskab eller såkaldte ”åbne” forhold, men om at give hinanden lov til at gå udenfor indhegningen og opsøge andre måder at udfolde sig selv og sin individualitet på. Det kan være rigtig svært for pressede småbørnsforældre at give hinanden plads og frirum. Men det behøver ikke at være så svært.
Måske er en weekend alene uden den anden og evt. børn, det som kan kickstarte en positiv udvikling. Når du er alene kan du nemlig begynde at spørge dig selv, om hvem du egentlig var, før du blev mor og den ene halvdel af et parforhold/ægteskab. Hvad kunne jeg godt lide at lave dengang? Kan jeg stadig lide det samme – eller er der andre ting, som jeg har lyst til at udforske.
Sørg for at livet er foranderligt, så far-mor-børn symbiosen får lidt luft en gang i mellem. Måske kan I blive enige om at gøre noget kæresteagtigt sammen én gang om ugen, samt én dag, hvor henholdsvis den ene eller den anden part kan gøre det, som han/hun har lyst til. Så er der 4 dage tilbage, hvor I er sammen som par med børnene. Selv små pusterum kan gøre en forskel. Vi har brug for det ukendte, det overraskende, og noget ”andet” end det vi kender. Måske har vi brug for at være alene uden snor på i helt ukendt farvand.
At etablere afstand og fravær kan være et bevidst valg. På den måde kan vi nemlig få lov til at savne hinanden lidt og at mærke længsel og forventning igen, som da vi var nyforelskede. Og her adskiller vi os fra dyr, fordi vi ud over den biologiske drift har fantasien til at fremkalde erotiske billeder.
Fantasier og forventninger….
Det betyder, at du er ansvarlig for dit eget begær. I stedet for at vente på at din partner tager initiativ, eller at begæret pludselig indfinder sig, når I slukker for fjersynet, skal du begynde at spørge dig selv: Hvornår tænder jeg mig selv? Hvordan er det, jeg tænder mig selv? I stedet for at lægge ansvaret over på din partner med det sædvanlige ” du tænder mig, når du …… eller ” jeg gider ikke, når du ikke”… Underforstået, at hvis der ikke sker noget, er det den anden parts skyld.
Begær hænger i virkeligheden slet ikke sammen med kærlighed. Begæret næres nemlig ofte af følelser som ejerskab, magt, aggression, dominans/underkastelse, frækhed. Politisk ukorrekte følelser som de fleste af os ikke bryder os om at vedkende os om dagen. Begæret er forbundet med selviskhed, med at være i stand til at forblive i kontakt med sig selv i en andens nærvær. Og jeg er ret sikker på, at netop oplevelsen af den andens rene begær, det der ikke handler om at tilfredsstille den anden for den andens skyld, er mere befordrende for erotikken end nok så mange søde ord.
Det begær jeg taler om her, finder du i dine egne fantasier. Det behøver slet ikke at være noget, du har lyst til at udleve i den virkelige verden, men det kræver måske mod at åbne for den mere mørke, selviske side af din seksualitet.
Find ud af hvordan du tænder dig selv, brug din fantasi og tag ansvar for dit eget begær. Eller find nye måder du kan tænde dig selv på. Nettet bugner af muligheder for at stimulere fantasien – også for kvinder.
Giv dig selv lov til at gå på opdagelse – med eller uden røde kinder. Læg aftaler om sex ind i ugekalenderen ligesom alt muligt andet. Og nyd forventningens glæde ❤️
Karen Østergård